DK DE
31. 12. 2017

Før du hopper i - 7 gode baderåd

Engang havde vinterbadning ry for kun at være noget for sunde pensionister. I dag er antallet af vinterbadere under 30 år støt stigende. Og der er rigtigt mange fordele ved at vinterbade.

Vinterbadning styrker immunforsvaret, øger fedtforbrændingen, forebygger hjerteproblemer og sukkersyge. Man føler sig frisk som en havørn og regelmæssige vinterbadere har færre sygedage. Og ikke uden grund, hat vinterbadere ry for at være særligt glade mennesker.

Er du også én af de friske?! der her den 31.12. vil prøve kræfter med det kolde gys, så giver vi dig her vores tips, du bør huske, før du hopper i Vesterhavet.

  1. Sørg for der er kort afstand fra omklædning til hav. Så du ikke når at miste lysten og bliver afkølet før dukkerten.
  2. En rigtig vinterbader sørger for at få hele(!) kroppen ned i det kolde vand, men hold hovedet oven vande, du risikere ellers kraftig hovedpine.
  3. Sænk kroppen roligt ned i vandet. Hop op af vandet efter 10-20 sekunder. Det er rigeligt til at starte hele den livgivende chokeffekt.
  4. Det er farligt at bade alene, og især om vinteren er det vigtigt at have nogen i nærheden, hvis nu du bliver dårlig.
  5. Du skal kunne bunde, der hvor du bader. Anbefalet vanddybe er 1,5 meter.
  6. Husk badeskoene, om vinteren er underlaget ofte glat, og når det samtidigt er så koldt, at fødderne mister noget af følesansen, er det smart at have badesko på, så du ikke falder.
  7. Hop kun i vandet på helbredsmæssige gode dage. Det vil sige sig ingen kolde gys, hvis du er forkølet eller har feber. Mennesker med hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk, sukkersyge eller gravide bør holde sig fra vinterbadning.

 

 

 

Sponsorer

Vi takker vore sponsorer

.